Risautomater i Ho Chi Minh City

Hos SPRING Production ligger Corporate Social Responsibility (CSR) os dybt på sinde. Især i Vietnam, som via vores stærke bånd til landet, er blevet en hjertesag for os. Det betyder meget for os, at kunne give noget tilbage og gøre vores for at hjælpe det vietnamesiske samfund, hvor der er meget fattigdom - særligt udenfor de store byer. Hvert år donerer vi derfor til forskellige vietnamesiske velgørende organisationer, som gør en forskel.

Risautomater

På trods af regerings indsats er mange af de fattige og udsatte i Vietnam stærkt påvirket af COVID-19. Manglen på mad og en generel nedgang i indkomsten har stor indvirkning på deres hverdag.

Vi har derfor valgt at donere til Hoang Tuan Anhs risautomater i Tân Phú området. Det er en slags automat, hvor fattige og nødlidende gratis kan få udleveret 1,5 kg ris. Den første dag automaterne var i drift, var der op til 1.000 mennesker i kø nogle af stederne. Så behovet er desværre stort, men heldigvis er der mange lokale ildsjæle, som gør meget for at hjælpe. 

Læs mere om automaterne her