Sådan støtter vi Saigon Children's Charity
I øjeblikket sponsorerer vi 55 studerende i Mekong Deltaet gennem saigonchildren. De studerende får et fuldt skolelegat og vi betaler for alle deres skolebøger og skoleuniformer. Vi opfordrer også vores egne ansatte til at give donationer, fx i form bøger, skoletasker eller andet skoleudstyr.
Hvert år arrangerer vi også en tur fra vores kontor i Ho Chi Minh City, hvor vi besøger vores sponsorbørn på skolen. Vi vil gerne have, at børnene ved, at vi anerkender al den tid og energi, de investerer hver dag. Vi tager derfor altid gaver med, og hygger os sammen med dem. Det er en virkelig givende oplevelse at møde børnene og se, hvordan de udvikler sig, og samtidig opleve den forskel støtten fra saigonchildren gør.