Hvad er marketing implementering?

Hos SPRING Production er vi specialister i marketing implementering. Et begreb, der definerer vores forretningsmodel og vores arbejde. Men hvad betyder det?

Typisk har mange virksomheder været vant til at placere samtlige marketingopgaver hos deres kreative bureauer eller i deres interne marketingafdelinger – alt lige fra research og strategi til kreativ udvikling og produktion. Men en stigende arbejdsbyrde og en tilsvarende faldende kapacitet har sat bureauerne og de interne marketingafdelinger under et betydeligt pres for at få alle ideerne færdiggjort og produceret. Der blev ganske enkelt brugt for lang tid på at producere elementer og assets fremfor at have fokus på kernekompetencer som strategi og idégenerering.

Hos SPRING Production oplevede vi gang på gang, at vores kunder havde brug for bedre at kunne styre deres marketingsomkostninger samtidig med, at effektiviteten og kapaciteten skulle øges. Derfor introducerede vi en helt ny tankegang inden for marketingproduktion.

Vores marketing implementeringsmodel giver kunderne mulighed for nemt at flytte traditionelle marketingsproduktionsopgaver over til os. Det betyder, at man som virksomhed ikke længere behøver at have et bureau eller in-house setup til at håndtere produktionsopgaver, og i stedet kan disse bureauer og afdelinger koncentere sig om andre opgaver. 

Nedenfor kan du se vores model for marketing implementering og den illustrerer, hvordan marketingsopgaver typisk fordeles i værdikæden.

SPRING Production agerer på det operationelle produktionsniveau. Når vi arbejder sammen med virksomheder, så er udgangspunktet, at vi overtager marketingproduktionen – altså selve udrulningen og versioneringen af de mange forskellige elementer, der løbende produceres. Kundens kreative bureau og / eller interne marketingafdeling sørger for at levere de kreative / strategiske brief og designguidelines, og det bruger vi som fundament for at kunne levere et bredt spekter af marketingelementer til kunden – uanset om det er et mindre enkeltstående projekt eller en global omnichannel kampagne.

Vores meget brede palette af services, som dækker stort set alt indenfor grafisk design, 3D & Motion Graphics såvel som digital udvikling og generel versionering gør, at vi kan hjælpe vores kunder med selv de mest krævende opgaver og samtidig hjælpe dem med at spare tid og penge.   

Som specialister i marketing implementering skaber vi talrige fordele for virksomheder, som ønsker at effektivisere deres produktion af marketing materialer. Her er fire af de nøgleområder, som karakteriserer vores tilgang til marketing implementering.

Optimering af samarbejde

SPRING Production ønsker ikke bare at være en leverandør. Vi vil være en integreret produktionspartner, og vores mål er altid et langvarigt og tæt samarbejde – vi vil gøre en forskel for dit brand.

Via vores metodiske onboardingproces, sørger vi for at lægge det helt rigtige fundament for et skræddersyet tæt samarbejde. Ved at analysere kundens arbejdsprocesser og de forskellige styringssystemer der anvendes, så identificerer vi de områder, som kan forbedres med mere lean arbejdsprocesser. Hvad enten det er briefing procedurer, eksekvering, korrekturgennemgange eller indholdsstyring, så er vores samarbejde med kunden altid defineret af et klart mål om at forbedre effektiviteten og dermed også produktiviteten. Vi ønsker, at kunden skal spare tid og penge allerede fra starten af.


Decentraliseret produktion

Kombinationen af 6 kontorer rundt om i verden og vores decentraliserede tilgang til produktion gør, at vi kan producere ekstremt hurtigt og yderst omkostningseffektivt. Og samtidig giver vi kunderne ro i maven, ved at kunne tilbyde lokal projektledelse og markedskendskab.

De mange forskellige specialkompetencer og viden, som kendetegner vores produktionsteams, giver et unikt samarbejde, som virkelig kan hjælpe med at finde styrken i kundens brand og få det foldet ud på utallige elementer. Og takket være vores kontorerer, som opererer på tværs af forskellige tidszoner, så er vi i stand til at levere en 24/7/365-service, som let kan tilpasses til forskellige behov på forskellige markeder.

Skalérbarhed er naturligvis standard

I højsæsoner kan det være svært for virksomhedens marketingsafdeling og deres kreative bureau at følge med efterspørgslen. Der kan være store omkostninger forbundet med at hyre dyre freelancere eller miste interne medarbejderressourcer pga. sygdom, ferie eller orlov. Men det behøver ikke være sådan.

Vi er mere end 250 medarbejdere hos SPRING Production. Størrelsen på vores virksomhed gør, at vi altid kan håndtere store mængder af arbejde på et ethvert tidspunkt og med hurtig levering.

Udover denne skalerbarhed, så forsøger vi altid at udvikle gode, personlige relationer mellem vores og kundens medarbejdere med fokus på en fælles forståelse. Det gør vi ved at have faste projektledere tilknyttet kunden og samtidig sørge for, at vores arbejdsgange er meget fleksible og tilpasset kundens behov. Denne fleksibilitet, sammen med vores generelt agile services, gør at kunderne sparer tid på marketingopgaverne og kan fokusere på at skabe værdi for brandet andre steder.

Vi passer på dit brand

Konsistens i markedsføringen er afgørende, når dit brand skal rulles ud på mange forskellige elementer. Det er vores fornemste opgave at sørge for, at dette gøres korrekt ned i de mindste detaljer. Vi har erfaringen og kompetencen til at agere brand-politi og sikre en ensartet kommunikation på tværs af elementerne med en stringent regulering og kvalitetssikring.

Marketing implementering er mere end blot produktion - vi hjælper aktivt vores kunder med at beskytte og dermed også styrke deres brand i en stadig mere konkurrencepræget verden.

Vil du vide mere om hvordan vi arbejder?

Sådan arbejder vi
Production setup_3.jpg

Vores produktionssetup

Sådan arbejder vi
Production setup_2.jpg

Sådan onboarder vi nye kunder

Sådan arbejder vi
Encode.jpg (1)

Work smarter - værktøjer, systemer og automatiseringer

Sådan arbejder vi
Production setup_4.jpg (1)

Kvalitetssikring