App udvikling

SPRING Production er eksperter i udvikling af apps til iOS og Android. Vi sikrer dig et meget højt niveau af funktionalitet og kvalitet - helt fra idé til den færdige app. 

Vi kan hjælpe dig med at producere alle mulige slags apps - you name it. Bare fortæl os din idé og vi hjælper dig med at beslutte hvilken type app, der passer bedst til dig og dit projekt. For det meste giver det bedst mening at producere din app til alle enheder og platforme. Andre gange giver mening kun at udvikle din app til iPhone og Android smartphones eller iPads og tablets. Og nogle gange giver det slet ikke mening at lave det som en app. Det kommer an på dine behov, og det er en beslutning, vi træffer sammen.

Læs om vores udviklingsproces nedenfor. 

App - udviklingsprocessen

1. Første møde

På vores første møde begynder vi med at drøfte idéer og mål. Efterfølgende kan vi begynde at opbygge en proces og løsning, der passer til dine behov.

2. Workshop

På workshoppen får vi defineret hvordan den skal fungere? Hvem skal bruge den? Og hvordan skal man bruge den? Under workshoppen får vi input fra så mange stakeholders som muligt. Det gør vi, for at sikre app-konceptet er skudsikkert og er bredest muligt funderet.

3. Konceptbeskrivelse

Næste skridt er at udvikle det første tekniske og visuelle udkast til din app - det er hvad vi kalder en 'konceptbeskrivelse'. I konceptbeskrivelsen definerer vi om app'en skal være en native app, en progressiv web app eller en hybrid app eller noget helt fjerde.

Native apps er dem som du kender, og downloader fra App Store eller Google Play. En progressiv web app (PWA) kører i din webbrowser, og loader sit indhold fra internettet. En hybrid app er et mix af de to, og bliver nogle gange kaldt "cross-platform app".

Vi stiller disse spørgsmål i starten af udviklingsprocessen, fordi tid, omkostninger og planlægningen af disse varierer væsentligt mellem native apps, PWAs og hybrid apps.

Udover konceptbeskrivelsen, så udarbejdes der også wireframes, som viser selve flowet og strukturen på app´en.

4. Design

I denne fase begynder vi at designe, hvordan din app skal fungere og se ud. Baseret på de de godkendte wireframes og konceptbeskrivelsen, udvikler vi et design, der matcher dine ønsker. Erfaringsmæssigt, så er selve designet og funktionaliteten helt afgørende for, om en app bliver en succes eller ej.

5. Kravspecifikation

Før vi kan begynde at programmere din app, skal vi være 100% afklarede om app'ens omfang og tekniske platform. Derfor udarbejder vi en detaljeret kravspecifikation, som beskriver alle krav og funktionaliteter. 

6. Programmering og test

Vi begynder at programmere din app baseret på kravspecifikationerne, og vi giver dig mulighed for at se testversioner undervejs, som du kan give os feedback på inden lancering. Du er involveret i hele udviklingen, og du har mulighed for at følge processen på tæt hold. 

7. Lancering

Hvis din app er en native eller hybrid app, er det sidste skridt at uploade den til Apples App Store eller Google Play. Hvis din app er PWA, lancerer vi den på dit valgte website/URL. Og så er der ellers frit spil, til at din målgruppe kan begynde at downloade og anvende den.

Udvikling af app til Glud & Marstrand