1. Fastlæggelse af målgruppe og strategi for websitet
Sammen med dig fastlægger vi måsætningen for websitet - dvs. hvad det overordnet set skal kunne. Vi fastlægger også det indhold og de funktionaliteter, der skal være på websitet. Med andre ord: den grundlæggende strategi for websitet.
2. Udvikling af informationsarkitektur / UX udvikling
Næste skridt er at visualisere websitets brugeroplevelse gennem wireframes. Disse bliver beskrevet og lavet om til en interaktiv prototype, så du har mulighed for at opleve hvordan navigationen og flowet på sitet fungerer. Helt lavpraktisk bygger vi dit websites grundplan.
3. Udvikling af design
Når du har godkendt wireframet, så begynder vi det visuelle design til websitet - i første omgang designer vi forside og indholdsside. Når stil og tone er på plads, så færdiggøres skabelonerne til undersiderne, og vi har nu et komplet design, som viser de forskellige sitetyper på websitet.
4. Kravspecifikation
Selvom websitet er ved at tage form, er det stadig vigtigt at dokumentere det på skrift for at undgå misforståelser. Det gør vi via en kravspecifikation, som definerer websites funktionalitet i detaljer. Kravspecifikationen skal godkendes før vi kan starte den tekniske implementering. Vores programmører bruger som en manual, og implementerer de forskellige funktionaliteter, som det står beskrevet.
5. Programmering
Vi bruger forskellige Content Management Systemer som Wordpress, Sitecore og Umbraco. Til Umbraco har vi vores egne certificerede udviklere.
Baseret på systembeskrivelsen implementerer vi alle underside skabeloner i dit foretrukne Content Management System. Alle vores løsninger testes respontivt for at sikre at de fungerer optimalt smartphones, tabelts og computere - og naturligvis på tværs af browsere. Når programmeringen er færdig, opsætter vi den grundlæggende sidenavigation, og begynder at teste websitet grundigt igennem for at sikre, at alle de forskellige funktioner virker efter hensigten.
6. Upload af indhold
Hvis du foretrækker selv at stå for at lægge indhold på dit website, så sørger vi for at give dig en grundigt introduktion til det valgte Content Management System. Vi hjælper naturligvis også gerne med at uploade det, hvis du ønsker det. Er der mange billeder på websitet, kan vores grafiske team i Vietnam hjælpe med farvekorrektion, beskæring og generelle billedoptimeringer. Det gør vi inden upload for at sikre, at dit nye website ser så godt og professionelt ud som muligt.
Under upload tester vi websitet for yderligere mindre fejl og uhensigtmæssigheder. Hvis der opstår fejl, kan du indrapportere dem direkte i Asana. Det er vores projektstyringsværktøj, som sikrer dig og os, at alle små og store fejl bliver rettet nemt, hurtigt og overskueligt.
7. Lancering
Endelig er dit website klar til lancering. Et eller flere tracking systemer (som fx Google Analytics) er koblet sammen med dit website, og dit domæne peges ind på serveren. Nu er dit website klar til at gå i luften.